Fra Himlen højt kom budskab her
med nyt til alle fjern og nær
godt budskab os nu føres til
derom vi evigt sjunge vil.
I dag et lidet barn er fød
til bod for verdens synd og nød
det den Herre Jesus Krist
som frelse bringer os for vist.
Så lad os mærke tegnet ret
i stalden hist, i krybbe slet
der vil vi finde barnet lagt
som har alverden i sin magt.
Så gå vi da så hjerteglad
med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn,
Guds egen elskelige søn.
Pris være Gud i sang og bøn
som skænked os sin egen Søn!
Så vil vi glemme sorg og savn
og holde jul i Jesu navn!
|